– til dit næste arrangement!

Når kun det bedste er godt nok til dig og dine gæster.

Vi tilbyder mange forskellige sejladser og arrangementer til søs. Vores skibe har forskellig kapacitet og udtryk, hvis ikke vi selv har mulighed for at sejle med jer, så kender vi sikkert nogen som kan. Vi har gode kollegaer og ved hvem vi kan anbefale.

En sejlads kan kombineres med et besøg på eksempelvis Hven, Flakfortet eller et helt tredje sted. Vi anløber gerne øerne i sundet eller en af de små hyggelige havnebyer på kysten.

Lad vores mangeårige erfaring komme dig og dine gæster tilgode. Om det er transport fra A til B, en firmatur med chefen og kollegaerne, en lystig fest til søs med vennerne, eller en havvindmølletur med udenlandske VIP-gæster, kirkeskib med gudstjeneste, lystfisketur med institutionen, bryllupsfesten for livet eller årets julefrokost, en byvandring i Dragør, en hestevognstur i Skovshoved eller et besøg på Kronborg….. vi har efterhånden prøvet det meste!

Mulighederne ombord er mange, og vi lægger gerne skib til sjove og anderledes arrangementer af forskellig art og til enhver anledning.

I samarbejde med jer skræddersyr vi jeres arrangement, således det bliver en ekstraordinær oplevelse for dig og dine gæster.

Skibets kaptajn med besætning ser frem til at byde jer velkommen ombord!

Kontakt os for en uforpligtende snak.



Værd at vide

Skibene lejes altid med besætning ombord. Arrangementet såsom opdækning, blomster, betjening, etc. aftales med kontoret.

Skibene har strømforsyning (200V) så evt. medbragt teknik, musikanlæg og andet teknisk udstyr kan tilsluttes. 

Proppenge aftales såfremt man ønsker at medbringe egen forplejning.